Hans Rudolf Christophersen
Er født 1764 i Bratbjerggaarde, Tranum sogn og søn af Christopher Rasmussen og hustru Margrethe Laursdatter, og han døde d. 28 november 1824, 61 år gammel.
Han blev døbt d. 19 Februar 1764, båret til dåben af Maren Laustdatter på Skovsgaard, og faddere var Niels Pedersen, Laust Olesen, Anders Iversen og Maren Andersdatter, alle af Bratbjerggaarde.
Hans Rudolf Christophersen var gårdejer i Bratbjerg Gården, Tranum sogn.
Han blev gift d. 28 september 1798 med
Maren Iversdatter.
Parret blev gift pr. Kongebrev, og der var ingen forlovere ved brylluppet.
Maren Iversen er født 1771 som datter af Iver Christensen og hustru Maren Christensdatter i Bratbjerg, og hun døde d 24 februar 1861, 89 år gammel.
Hun blev døbt d. 18 september 1771 i Tranum.
I Ægteskabet var Børnene:
- Maren Laursdatter Hansen, født d. 1798, døbt d. 26. December.
- Christopher Hansen, født 1801, døbt d. 28. Juni.
- Iver Hansen, født 1803, døbt d. 26. December.
- Niels Hansen, født 1806, døbt d. 1. Januar 1807.
- Christen, født 1810, døbt d. 25. Februar.
Hans Rudolf købte 1815 en gaard i Bratbjerggaarde, Tranum sogn, af Ingeborg Lange til Bratskov for 1000 Rdlr. rede sølv, eller 3000 Rdlr. navne værdi. Købskontrakten er dateret d. 4 februar 1815 og skødet d. 27 juni 1820, læst i Ø. Han Herreds Skøde- og panteprotokol nr. 4. Fol. 580.
Gaarden havde Matr. Nr. 1 med Hartkorn 4 Tdr. land, 6 Skp. 2 Fjdk. 2 1/5 Alb.
Han købte d. 22 juni 1821 en anden gaard i Bratbjerggaarde, Tranum sogn af Birkelse Gods for 1150 Rdlr. Dette skøde er læst i Ø. Han Herred Skøde- og Panteprotekol Nr. 5. Fol. 115.
Gaarden havde Matr. Nr 3 med det samme Hartkorn som den anden gaard.
Efter Hans Rudolf Christophersens død fik enken Maren Iversdatter bevilling til at sidde i udskiftet bo. Hun solgte 1841 gaarden Matr. nr. 1 til sønnen Niels Hansen for 700 Rsdl. + aftsægt. Aftægtskontrakten er læst i Ø. Han Herreds Skøde- og Panteprotekold Nr 11 Fol. 272.