Christopher Rasmussen

1718-01-01

er født ca. 1718, og han døde 1793, 75 Aar gammel, og blev begravet d. 5. August.

Christopher Rasmussen var bosiddende i Bratbjerggaarde By, Tranum Sogn, Ø. Han Herred.

Han blev gift d. 15. Oktober 1761 i Bratbjerggaarde, Tranum sogn med

Margrethe Laursdatter 

Forlovere ved brylluppet var Niels Ladefoged på Bratchou og Laust Nielsen i gårdene.

Det har ikke været muligt at skaffe Oplysninger om Margrethe Laursdatters Data. Hun var Datter af Fæstegaardmand Laust Nielsen og Hustru.

I Ægteskabet var Børnene: 

  1. Rasmus Christophersen, født 1762, døbt d. 29. August.
  2. Hans Rudolf Christophersen, født 1764, døbt d. 19. Februar.
  3. Laust Christophersen, født 1766, døbt d. 16. Marts.
  4. Ane Dorthea Christophersdatter, født 1768, døbt d. 1. November, død 2 Aar gammel.
  5. Niels Christophersen, født 1771, døbt d. 11. August.
  6. Ane Dorthea Christophersdatter, født 1773, døbt d. 21. November.

Da man ikke ved nøjagtig, hvor og hvornaar Christopher Rasmussen er født, har man ikke gennem Kirkebogen kunnet konstatere, hvem der var hans forældre, og Slægten kan derfor ikke føres længere tilbage, men een af Christopher Rasmussens Efterkommere mener at Christopher Rasmussen skulde være kommet til Bratskov som Kusk eller Tjener for Herskabet. Den daværende Ejer af Bratskov var Hans Rudolf Grabov. Christopher Rasmussen kom til Bratskov fra Urup i Østbirk Sogn, Voer Herred, saa det maa formodes, at han er født og hjemmehørende paa disse Egne. Det at een af Christopher Rasmussens Sønner ved Daaben er kaldt Hans Rudolf, bekræfter Terorien om, at Christopher Rasmussen har tjent Herremanden paa Bratskov, men der har ikke kunnet gives noget genealogisk Bevis derfor, idet man i denne Egns Kirkebøger ikke har kunnet finde Christopher Rasmussens Daabsindførelse.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang